Generativ AI ryster fundamentet for uddannelse. Den måde, vi har målt viden på i hundredvis af år, er på randen af kollaps, og uddannelsessektoren er nødt til at gentænke sin tilgang. I denne artikel tager vi en tur over Atlanten for at se, hvordan undervisere og studerende på amerikanske universiteter og colleges har førstehåndserfaring med potentialet og faldgruberne ved generativ AI.
Først vil vi se på hjemlige forhold. Ekspertgruppen for ChatGPT og andre digitale hjælpemidler afleverede sidst i april deres endelige anbefalinger til, hvordan skoler og institutioner kan håndtere digitale hjælpemidler ved prøverne. Prøver bør kunne afholdes med og uden digitale hjælpemidler for at minimere snyd og fokusere på læring. Prøveformer skal løbende udvikles og tilpasses ny teknologi. Institutioner skal prioritere digitalisering og generativ AI som læringsværktøjer. Daglig undervisning bør integrere digitale hjælpemidler. Amerikanske universiteter og studerende har en anden og mere progressiv tilgang til udfordringen.
Yale University i front med AI
Professor Alexander Gil Fuentes fra Yale University skrev for nylig en uortodoks introduktion til en opgave på sit Digital Humanities II-kursus: “Denne afsluttende opgave er måske den mærkeligste, du har afleveret for at få en karakter i hele dit liv. Du kommer ikke til at skrive den alene. Du skal heller ikke skrive den sammen med en anden person – ikke direkte, i hvert fald.”
I stedet skulle de studerende vælge et emne, der var relateret til deres nuværende forskningsområde, og bruge ChatGPT til at gøre det tunge arbejde med det første udkast. De studerendes opgave ville være at faktatjekke, rette og forbedre AI’ens forslag. Det færdige projekt skulle indeholde eksempler, der dokumenterede udviklingen fra den første AI-genererede version til det endelige redigerede stykke.
Mens teknologien fortsætter med at udfordre de traditionelle akademiske grænser, demonstrerer Fuentes’ initiativ en usædvanlig tilpasningsevne, hvor han følger med strømmen i stedet for at forsøge at modstå den.
Bare to måneder efter at ChatGPT blev offentliggjort, indrømmede næsten en tredjedel af de amerikanske studerende, der deltog i en undersøgelse om emnet, at de brugte teknologien til at hjælpe med skriftlige opgaver. Næsten 60 % sagde, at de brugte generativ AI i mere end halvdelen af deres samlede opgaver. Denne tendens understreger, hvor vigtigt det er, at undervisere ikke kun integrerer generativ AI i deres undervisningsmetoder, men også sætter sig ind i dens muligheder på egen hånd.
ChatGPT er ikke den første teknologi, der vender op og ned på klasseværelset. Undervisere har længe stået over for udfordringer, når de har skullet håndtere nye teknologier som Wikipedia eller endda stavekontrol. Men ligesom lommeregnere i 1970’erne eller internettet i 1990’erne, “er det ikke bare at lægge generativ AI tilbage i kassen”, siger Jennifer Frederick, vicerektor for akademiske initiativer på Yale. “Vi er nødt til at uddanne studerende, der er tilstrækkeligt forberedte,” mener Frederick.
Alligevel har færre end 10% af de amerikanske colleges og universiteter formelle politikker eller retningslinjer for kunstig intelligens. Det betyder, at underviserne skal navigere i et vanskeligt landskab – et landskab, der er lige så fuld af potentiale, som det er af spørgsmålstegn.
Mød HP’s nye AI-drevne pc’er
Er du interesseret i, hvordan AI kan transformere din hverdag og arbejdsgang? Mød HP’s nyeste AI-drevne pc’er. Disse avancerede enheder er designet til at forbedre produktivitet, kreativitet og brugeroplevelser, specielt tilpasset til hybride arbejdsmiljøer. Besøg vores side for at lære mere om, hvordan HP’s teknologi kan hjælpe dig med at udnytte AI’s fulde potentiale.
Ændring af status quo i den akademiske verden
Fuentes er blot en af mange professorer på Yale og videregående uddannelsesinstitutioner i hele USA, som er begyndt at inddrage generativ AI i undervisningen – fra kreativ skrivning og filosofi til datalogi og endda sygepleje. Ud over nogle af de indlysende anvendelser som specialeskrivning bruger professorer generativ AI til at hjælpe studerende med kreativ problemløsning, oversættelse, kodning og forskning. Nogle AI-funktioner, som f.eks. avancerede tale-til-tekst-funktioner, kan også gøre livet lettere for neurodivergente eller handicappede studerende.
Blandt undervisere vækker generativ AI både begejstring og bekymring. “Mange af de tidlige overskrifter om AI i uddannelsessektoren var meget alarmistiske: ‘Essayet er dødt, og eleverne vil aldrig skrive noget igen’,” siger Frederick. “Men vi er nødt til at se på AI gennem mere end bare snyde- og plagiatbrillerne.”
Stephanie Atkins, leder af undervisnings- og læringscentret på Northern Wisconsin Technical College (NWTC), siger, at hendes institution er forsigtigt optimistisk. “Vores tilgang har været: ‘Lad os gå ind og lege. Lad os se, hvordan dette teknologiske fremskridt kan hjælpe vores studerende med at få succes,” siger hun.
Et fakultetsmedlem på NWTC brugte for nylig AI i et seminar om juridiske spørgsmål for at hjælpe de studerende med at finde på emner, de kunne skrive om i deres ugentlige opgaver. Andre har brugt det til øvelser i analyse og kritisk tænkning. Teknologiens tendens til at “hallucinere” (dvs. opfinde ting) er blevet en nyttig læringsmulighed, der opfordrer de studerende til at stille spørgsmål og faktatjekke AI’ens påstande. “Det flytter de studerende fra at forsøge at huske ting, de har lært, til at begynde at analysere og være kreative – og det er her, den virkelig dybe læring sker”, siger Atkins.
En ny undervisningsassistent
Undervisere bruger også teknologien til at forenkle deres administrative opgaver. Karl Reischl, direktør for teknologi og informationssikkerhed på NWTC, bemærkede, at han planlægger at bruge generativ AI til at foreslå quizspørgsmål til en kommende klasse, som han underviser i virtualisering. “Jeg kan fodre den med alt det undervisningsmateriale, jeg bruger i klassen, og få den til at generere nye spørgsmål meget hurtigere, end jeg selv kunne”, siger han.
Yderligere funktioner omfatter oprettelse af lektionsplaner, skrivning af e-mails og endda rollespil gennem forskellige undervisningsscenarier. Atkins siger, at denne form for assistance kan være en stor hjælp for undervisere, der ikke er fortrolige med den akademiske verden.
“Vi har fakultetsmedlemmer, der kommer til os fra forretningsverdenen, og de har normalt ikke nogen undervisningsbaggrund,” siger hun. “Generativ AI hjælper dem med at finde ud af, hvor de skal starte.”
Uddannelse af lærere
For undervisere, der gerne vil lære AI bedre at kende, foreslår Reischl praktisk erfaring. “Bare begynd at bruge det, prøv forskellige måder at skrive til det på, og lær, hvordan det reagerer på forskellige måder at stille det spørgsmål på,” siger han. For dem, der leder efter mere dybdegående referencemateriale, er der et væld af indhold tilgængeligt i form af YouTube-videoer, artikler og onlinekurser.
Tony Kashani, der er professor i uddannelse ved Antioch University, er i gang med at skrive to bøger om AI. Han foreslår, at undervisere simpelthen beder ChatGPT om at give brugeren nogle tips og råd om, hvordan man effektivt kan interagere med dem. Industrikonferencer kan også være en utrolig nyttig ressource.
Mange universiteter udvikler også deres eget indhold for at hjælpe fakultetsmedlemmer med at navigere i dette mørke farvand. Poorvu Centre for Teaching and Learning på Yale afholder seminarer, orienteringssessioner, paneldiskussioner og brugerfora for at rådgive undervisere, der er interesserede i at prøve kræfter med teknologien, hvad enten det drejer sig om kurser og forelæsninger eller intern forskning og drift. NWTC producerer webinarer og udarbejder et nyhedsbrev med masser af AI-ressourcer. Stephanie Atkins og hendes team organiserer også formelle efteruddannelsessessioner, der får undervisere til at eksperimentere med teknologien.
Med stor kraft
Alligevel fortjener mange aspekter af denne teknologi en sund dosis skepsis. Et specifikt problem med AI er, at den kun er så god som de data, den er trænet på – og mange træningsdata er forudindtagede, unøjagtige eller tager ikke højde for forskellige kulturelle eller sproglige finesser. Derfor advarer Frederick fra Yale mod at tillægge AI-resultater for stor autoritet uden uafhængig verifikation. “De kan være et godt udgangspunkt for samtaler om ting som bias og repræsentation, hvad der mangler, og hvordan man kan gøre tingene bedre”, siger hun.
Der er også en række etiske dilemmaer forbundet med teknologien. Hvordan spiller den digitale kløft ind, især for elever, der ikke har adgang til generativ AI i folkeskolen? Bør forskere – eller kunstnere – hvis arbejde bruges til at træne generative AI-systemer, kompenseres? Og hvordan kan uddannelsesinstitutioner bekæmpe den mis- og desinformation, der fremmes ved hjælp af disse platforme?
… kommer med et stort ansvar
Kashani advarer om, at det er vigtigt at være ærlig over for de studerende om de risici, der er forbundet med denne kraftfulde nye teknologi, og udstyre dem med værktøjer til at bruge AI som en kraft til det gode. “Hvis du vil lade en studerende bruge en elektrisk sav på ploven, er du nødt til at lære dem sikkerhedsmekanismerne først,” siger han. “Hvis vi ikke lærer børnene at bruge AI-værktøjer, vil de lære hurtigt, og de vil lære de forkerte ting.”
Kashani påpeger, at hvis AI skal have en positiv nettoeffekt på de videregående uddannelser, skal mentorerne hjælpe de studerende med at forstå, ikke kun hvad AI kan, men også hvad den ikke kan.
“Den kan være en redaktionel assistent eller en tutor, der er tilgængelig for dig 24/7,” siger han. “Men den kan ikke erstatte dig som den person, der tænker, forestiller sig og har evnen til at behandle information ud fra et humanistisk synspunkt.”