Skip to main content

Krav om hjemmearbejde fik HP til at gentænke den bærbare pc


Kategori:

Hjemmearbejde er blevet en fast bestanddel af vores hverdag i det moderne arbejdsliv. Og den nye arbejdsplads kræver anderledes specs for dit hardware, har HP måtte erkende.

Den hybride arbejdsplads gjorde sit indtog under og efter corona. Med den eksploderede efterspørgslen i markedet på bærbare computere med velfungerende on board-kameraer og kvalitetslyd til hjemmekontoret. I kølvandet kom også kravet om mere sikkerhed og et fornyet fokus på wifi og datahastighed.

»Vi har især et stort fokus på sikkerhed, da vi er mere online og dermed mere eksponerede på hjemmekontoret. Vi ved at omtrent 100% af problemer, er initieret fra PC’en selv. Ofte i forbindelse med et klik af brugeren. Og alle, selv de dygtigste, begår fejl,« siger Henrik Johansson, som er Area Category Manager hos Hewlett-Packard.

En del af sikkerheden ligger i hardwaren, hvor en skrivebeskyttet chip står for at den mest basale sikkerhed ikke kan kompromitteres.

»BIOS’en kører når computeren starter op, men inden operativsystemet og anti virus kommer på banen. Her bliver afviklet en del kode, med en risiko for at ondsindet kode kan afvikles, som styresystemet og sikkerheden ikke har chance for at håndtere. Vi har ny 7. generation chip i bundkortet, der ikke kan skrives til. Den fungerer som elektronisk vagthund på vores BIOS. Den kontrollerer computerens firmware og opstart, så hvis den oplever noget snask i processen, så overskriver den med en sikker version af systemet.«

Det er bare en af flere processer, som ikke kan pilles ved, som HP beskytter sig med. En robust firewall, elektroniske filtre ind i skærmen og flere andre ting.

Brug det rigtige værktøj på hjemmekontoret

Lige nu anbefaler HP at anvende HP EliteBook og HP Elite Dragonfly PC’ere med 12 gen.  Intel Core processorer, der leverer både power, klare billeder og anvender Presence-teknologien, som sikrer kvaliteten af dine online møder.

Nye krav satte turbo på produktudviklingen

HP har naturligvis et roadmap for sine produkter, men det nye marked trumfede de eksisterende planer med et tydeligt signal.

»Vi har arbejdet med begrebet om ‘den mobile arbejdsplads’ længe. Vi har haft en fornemmelse af, at folk har mere brug for bærbare end stationære. Men det var de færreste, som tænkte, at online møder skulle fylde så meget. Det var ikke naturligt at tænke på møder på den måde, men pandemien satte turbo på udviklingen,« siger Henrik Johansson.

Tilværelsen er stort set på den anden side af pandemien, og støvet lægger sig. Vi ser den moderne arbejdsplads vinde frem i mange virksomheder. Nogle virksomheder taler om at reducere sine domiciler, mens andre igen slet og ret har indført nye og videre retningslinjer for hjemmearbejde, og det er tydeligt for HP, hvad kravet er, for at PC’en er det rigtige værktøj.

»Lyd og billede skal være helt klare. Er der forstyrrelser i kvalitet, så begynder tankerne at vandre. Vi lytter til feedback fra brugergrupper og undersøgelser. Vi har altid selv været en arbejdsplads med fokus på hjemmearbejde, så det var det en naturlig del af hverdagen at tænke de features ind.«

Næste evolution af hjemmekontorets PC’er er på vej

For den næste evolution af computere, som skal passe ind i hjemmekontoret, er det ikke nok at kunne deltage på onlinemøderne i god kvalitet og arbejde med relevante softwarepakker. Nu bliver det forfinet og løftet.

»Lige nu har vi et fokus på to kameraer pr enhed, som skal løse udfordringen med flere dimensioner. Det vil løfte onlineoplevelsen. En løsning med flere pixels ind i kameraet er ikke holdbar, for det stiller højere krav til data og forbindelser. Så skal man til at rode med det. Flere linser er også skidt, det øger omkostningerne. Det er sandsynligvis en løsning med et eksternt kamera på computeren, som sender i samme feed, men med forskellige dybder og fokusområder.«

Selv HP kan lære noget nyt på en hverdag i et onlinemøde med en journalist på Google Meet. En hurtig betragtning bekræftede nogle af de udviklingsområder, som Henrik også fokuserer på for at gøre hjemmekontoret endnu mere effektivt.

»Det er første gang, jeg bruger Meet til et møde, og jeg har nogle gange valgt forskellige baggrunde i andet software. Det oplagt at have et fast setup på tværs af tjenester som Teams, Zoom eller Meet. Det skal være nemt for brugeren at anvende, ellers bruger de det ikke i praksis. Jeg betragter mig selv som prøvekanin med mit setup, så jeg har altid antennerne ude.«

»I min rolle i HP er vi evangelister, og vi forsøger at ændre virksomhedens produkter med vores betragtninger. Produktionen lytter, når vi kommer med konkrete erfaringer fra markedet. Især internationalt feedback på tværs af lande og markeder tages positivt imod, så vi kan lave det bedste produkt til den moderne arbejdsplads,« slutter Henrik Johansson.